torsdag den 23. januar 2014

Interview: Nynne Rosenvinge!


Så er det blevet torsdag igen. I dag skal interviewet omhandle kunstneren Nynne Rosenvinge, som jeg mødte på Edition i Aarhus. 
Nynne producere stilrene og feminine illustrationer, med et touch af nutidens mode og hotte symboler. Samtidig er de fleste illustrationer i farver, hvilket bidrager til et fantastisk godt humør. Læs endelig videre, hvis du gerne vil se en afveksling fra de sorte illustrationer :) 




Art no. 23_ Rain Drop


Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Nynne Rosenvinge, 38 år og kunstner. Jeg har gået på Den Danske Reklameskole i Købehavn og arbejder som Art Director på et større reklamebureau i indre Kbh, hvor jeg laver reklamefilm. Kunsten og illustrationerne er “bare” en af mine passioner og min dejlige hobby.


Hvad inspirerer dig i hverdagen?
- I virkeligheden bliver jeg inspireret af mange ting - det lyder jo ret banalt, men faktisk kommer inspirationen fra alt hvad jeg omgiver sig med i min dagligdag. Det kan være smukke farver i naturen, en afskallet mur eller min datter Sophias søde børnetegninger etc.


Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt?

- Stilrene/enkle, nutidige og feminine.




Art no. 10

Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

- Min omgangskreds ;-). Jeg har så mange dejlige mennesker omkring mig, som støtter mig i det jeg gør og opmuntrer til min kreativitet. Deres feedback gør, at jeg har lyst til konstant at udvikle mig.

Jeg er specielt vild med illustrationerne "Chinese Lamps" og "Art no. 5" printet i hvid. Hvad er historierne bag disse værker? 

- Jeg har altid været fascineret af enkle, grafiske former, som også er gennemgående elementer i mine illustrationer. De farver jeg bruger mest i øjeblikket er pastelfarver - de giver et let og feminint udtryk. 




Chinese Lamps



Art no. 5


Hvem er din yndlingsdesigner eller kunstner?

- Jeg har rigtig mange! Der er så mange kreative, begavede og talentfulde personer, som jeg har den dybeste respekt for. Jeg meget fascineret af kunstneren Evren Tekinoktay. Og Tim Walker er min absolutte yndlingsfotograf. Og på den mere kommercielle front, synes også at designerne bag mærket HAY gør det fantastisk godt.


Hvad er planerne for fremtiden?

- Jeg håber, at jeg har succes og stadig finder ro og glæde i at lave kreative ting… og jeg håber, at min kunst også vil skabe glæde i andres hjem. 




Limited Edition Art no. 15


Tusind tak til Nynne, for at have lyst til at medvirke i denne uges interview. Jeg synes virkelig godt om Nynnes illustrationer, og jeg er specielt blevet vild med hendes nye Limited Edition serie. Jeg har kun vist få af hendes illustrationer, hvis i vil se mere er der meget mere på hendes webshop. I kan desuden også følge hende via facebook samt instagram: nynnerosenvinge.


See U later, Decorator!

Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar