onsdag den 12. marts 2014

Lidt om mig!
























I dag har jeg valgt at lave et lille indlæg med informationer om 
mig. For dem som ikke kender mig, er det måske rart at få sat ansigt og lidt personlighed på bloggens "forfatter". 

  • Jeg bliver 25 år til maj.
  • Jeg bor i Højbjerg med min kæreste som jeg har været sammen med i tre år. Vi har en treværelses lejlighed, hvor vi har boet sammen i to år. 
  • Jeg regner med at påbegynde uddannelsen til indretningsarkitekt til juni eller juli. 
  • Jeg er virkelig skruk, hvilket er lidt sjovt fordi jeg ikke mente jeg skulle have børn før jeg var 30, for ca. to år siden. 
  • Jeg er ret glemsom, så det kan godt være lidt svært at komme i kontakt med mig, fordi jeg glemmer at svare. 
  • Vi har en kat som hedder Freja, som er min lille baby. Hun er ret glad for mig, så hun plejer at være i det rum hvor jeg er. Hun er ikke så gammel, så hun bruger meget tid på at drille, specielt med hendes klør. 
  • Jeg har mange forskellige slags grin, alt efter hvor sjovt noget er, det ene er mere forfærdeligt end det andet. 
  • Når jeg leger med lim, og det sker jo når man laver kreative projekter, limer jeg altid mine fingre sammen først ( nej, det er ikke med vilje), før det rigtige får en tur. Sidste gang gjorde jeg det med en limpistol, og jeg kan hilse og sige at det gjorde naller. 
  • Jeg har altid været lidt nørdet, og interesserer mig generelt for alle dele af fortiden. Jeg havde blandt andet en Tyrannosaurus rex figur som barn, som jeg døbte Thorkild, og så har jeg en gang lavet en rapport om middelalderns samfund frivilligt, bare fordi det kunne være sjovt. Lige nu laver jeg et projekt omhandlende halshuggede, derfor drøner jeg rundt i Danmark for at se på diverse skeletter med tegn på dette. 
  • Udover at være en lille nørd, er jeg også meget piget. Jeg går næsten altid med neglelak, interesserer mig for mode og selvfølgelig indretning. 

See U later, Decorator!

Camilla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar