søndag den 2. november 2014

Natalies DIY reol!


I august sidste år lavede jeg et indlæg om en diy reol, som jeg havde fundet på nettet. Nogle af jer kan måske huske indlægget, hvis ikke kan indlægget findes HER
Natalie er en læser af bloggen og kontaktede mig angående udførelse af projektet. Resultatet ser i på billedet foroven. Jeg synes resultatet blev super godt! Desuden er det fedt at projektet ikke bare er efterlignet, men i stedet er blevet bygget ud fra hendes ønsker og behov. 

I hendes mail til mig, skriver hun følgende om udførelsen: 

Det var et ret overkommeligt projekt og faktisk heller ikke særlig dyrt. Hylderne er 20 cm brede og 18 mm tykke, og kan købes billigt i forskellige længder i fyr eller gran. De er allerede høvlet, når man køber dem, hvilket gjorde det meget lettere, da jeg valgte at bejdse dem med teaktræs vandbejdse for at få dem til at ligne almindeligt teaktræ (som jeg som studerende desværre ikke har råd til ;)) Efterfølgende fik hylderne lak, så overfladen ikke er så rug, og for at gøre hylderne lettere at tørre af for støv. 
Det skal dog siges, at jeg ikke kunne have klaret det uden min sløjdlærer-fars hjælp, men med muligheden for at købe hylderne høvlet og i forskellige længder, er det ikke særlig svært :)

Tak for lån af billedet, Natalie! :) 


See U later, Decorator!

Camilla

2 kommentarer:

  1. Nøj, den er bare SÅ fed.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er den virkelig, kunne sagtens selv finde på at gå i gang med projektet :)

      Slet