tirsdag den 27. januar 2015

Turen går til Lübeck!

Source: lubeckguide.

Kan i huske jeg skrev at vi skulle til Paris i januar? Da jeg lige pludselig skulle have lavet en rodbehandling til mange penge (god start på året), manglede vi lige pludselig nogle penge til rejsen. Derfor har vi valgt at udskyde det, hvornår det lige bliver må vi se på. 
Det er rigtig træls eftersom vi begge havde glædet os meget, men der er en grund til det hele og ærlig talt ved jeg ikke hvor fedt det er at rejse til Paris lige for tiden.

I stedet går turen til Lübeck. Ikke med Michael, men med min søster og mor. Min søster og jeg er blevet inviteret på en tøsetur. Min mormor kommer oprindeligt fra Lübeck, så vi skal se hendes barndomsgade, hvor hende og min morfar blev gift og andre seværdigheder i byen. 
Jeg glæder mig helt vildt. Min søster og jeg kører fra Aarhus til Gråsten på torsdag, og så tager vi turen ned til Lübeck om fredagen. Jeg har forberedt indlæg, så jeg har fået Michael til at poste dem mens jeg er væk. 

See U later, Decorator!

Camilla 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar